Arafadagen
5 - 6. juni, torsdag – fredag
Religiøs betydning
Arafadagen anses for at være den mest hellige dag i islam. Ifølge islamisk tradition er det på denne dag, at profeten Muhammed (fred være med ham) holdt sin afskedsprædiken under sin sidste Hajj. Det er også dagen, hvor Allahs barmhjertighed og tilgivelse er særligt nærværende. For pilgrimme er det et krav at tilbringe en del af dagen på Arafatsletten, da Hajj uden dette ritual ikke er gyldig.
For ikke-pilgrimme
Selvom Arafadagen er central for dem, der udfører Hajj, har den også stor betydning for muslimer, der ikke deltager i pilgrimsfærden. Mange vælger at faste denne dag, da det ifølge profeten Muhammeds udsagn sletter synderne fra det foregående og det kommende år. Det er en dag for bøn, refleksion og åndelig fordybelse.
Traditioner og praksis
På Arafadagen fokuserer muslimer på følgende handlinger:
* Faste (for dem, der ikke er på Hajj)
* Øget bøn og recitation af Koranen
* At søge tilgivelse og gøre gode gerninger
* At huske Allah gennem dhikr (gentagelse af Guds navne og lovprisninger)
Symbolik og betydning
Arafadagen symboliserer menneskets møde med Gud, ydmyghed og håb om tilgivelse. Det er en dag, hvor millioner af muslimer, både på pilgrimsfærden og rundt om i verden, samles i åndelig enhed og hengivelse. Dagen markerer også kulminationen af Hajj og forberedelsen til Eid al-Adha, som fejres dagen efter.
Arafadagen i andre år
Arafadagen i andre lande
- Albanien
- Algeriet
- Aserbajdsjan
- Bahrain
- Bangladesh
- Bosnien og Hercegovina
- Brunei
- Burkina Faso
- Comorerne
- Djibouti
- Egypten
- Gambia
- Guinea
- Indonesien
- Irak
- Iran
- Jordan
- Kasakhstan
- Kirgisistan
- Kosovo
- Kuwait
- Libanon
- Malaysia
- Maldiverne
- Mali
- Marokko
- Mauretanien
- Mayotte
- Niger
- Oman
- Pakistan
- Palæstina
- Qatar
- Saudi-Arabien
- Senegal
- Sierra Leone
- Somalia
- Sudan
- Syrien
- Tadsjikistan
- Tchad
- Tunesien
- Turkmenistan
- Tyrkiet
- UAE
- Usbekistan
- Vestsahara
- Yemen