Holi
14. marts, fredag
Oprindelse og mytologi
Holi har rødder i hinduistisk mytologi, især i legenden om den onde dæmon Holika og hendes bror Hiranyakashipu. Ifølge fortællingen forsøgte Holika at dræbe sin nevø Prahlad, en hengiven tilbeder af guden Vishnu, ved at sætte sig med ham i ild. Holika blev dog selv brændt, mens Prahlad overlevede uskadet, beskyttet af sin tro. Denne sejr over det onde mindes med bål aftenen før Holi, kendt som Holika Dahan.
Fejringen
Holi fejres over to dage. Den første dag, Holika Dahan, samles folk omkring store bål, hvor de synger og beder. Den anden dag, kendt som Rangwali Holi, er den mest festlige. Her går folk ud på gaderne og kaster farver på hinanden, ofte ledsaget af musik, dans og traditionelle retter.
Traditioner og mad
Under Holi serveres der særlige retter og drikkevarer. En populær drik er bhang, lavet af cannabisblade, som traditionelt indtages i små mængder. Derudover nyder man søde snacks som gujiya (en slags fyldt dejkage), malpua (pandekagelignende dessert) og forskellige typer af friterede snacks.
Kulturel betydning
Holi er mere end blot en religiøs højtid – det er en social begivenhed, hvor forskelle i alder, køn, status og religion midlertidigt udviskes. Det er en tid, hvor gamle konflikter lægges bag sig, og nye venskaber opstår. Farverne symboliserer livets mangfoldighed og glæde.
Fejring uden for Indien
I dag fejres Holi også i mange andre lande, især hvor der findes store indiske diasporaer. Festivalen er blevet populær globalt og tiltrækker mennesker fra forskellige kulturer, der ønsker at opleve den farverige og festlige stemning.
Holi er således en højtid, der kombinerer dyb religiøs betydning med en universel fejring af glæde, fællesskab og fornyelse.
Holi i andre år
Holi i andre lande
Vis mere