Uafhængighedsdag
26. marts, onsdag
Historisk baggrund
Efter delingen af Britisk Indien i 1947 blev Pakistan oprettet som en stat bestående af to geografisk adskilte regioner: Vestpakistan (nu Pakistan) og Østpakistan (nu Bangladesh). På trods af at flertallet af befolkningen boede i Østpakistan, blev politisk og økonomisk magt koncentreret i Vestpakistan. Spændingerne voksede, især efter valget i 1970, hvor Sheikh Mujibur Rahmans parti, Awami League, vandt et flertal, men blev nægtet retten til at danne regering. Dette førte til udbredt uro og til sidst til udråbelsen af uafhængighed.
Fejringen af dagen
Uafhængighedsdagen fejres med stor national stolthed og patriotisme over hele Bangladesh. Dagen begynder med salut fra militæret og ceremonier ved nationale monumenter, især ved National Martyrs’ Memorial i Savar, hvor folk ærer dem, der mistede livet under uafhængighedskrigen.
Typiske elementer i fejringen inkluderer:
* Flaghejsning ved offentlige og private institutioner
* Parader og militære opvisninger
* Kulturprogrammer med musik, dans og teater
* Officielle taler fra landets ledere
* Udstillinger og dokumentarfilm om uafhængighedskrigen
* Særlige udsendelser i radio og tv
Betydning for befolkningen
For det bangladeshiske folk er Uafhængighedsdagen ikke blot en fejring af national suverænitet, men også en dag til at ære de ofre, der blev bragt for frihed. Det er en tid til refleksion over landets historie, identitet og fremtid. Mange benytter også dagen til at udtrykke håb for fred, udvikling og enhed i landet.
Uafhængighedsdagen er en af de vigtigste nationale højtider i Bangladesh og symboliserer modstandskraft, frihed og national stolthed.