2. pinsedag
9. juni, mandag
Historisk baggrund
I den tidlige kristne kirke blev pinsen fejret som en samlet højtid over flere dage, og 2. pinsedag opstod som en naturlig forlængelse af denne fejring. I middelalderen blev det almindeligt at holde fri både pinsedag og dagen efter, og denne tradition er fortsat i mange europæiske lande, herunder Danmark.
Religiøs betydning
Selvom 2. pinsedag ikke har en selvstændig teologisk begivenhed knyttet til sig, bruges dagen i kirkelig sammenhæng ofte til at understrege Helligåndens rolle i kirkens liv og virke. Mange kirker holder gudstjenester, hvor temaet fortsat er Helligåndens nærvær og dens betydning for menigheden og det enkelte menneske.
Fejring i Danmark
I Danmark er 2. pinsedag en officiel helligdag, og de fleste har fri fra arbejde og skole. Dagen bruges ofte til afslapning, familiebesøg eller udflugter i det fri, især da pinsen ofte falder i forsommeren. Nogle steder afholdes friluftsgudstjenester, hvor flere sogne samles til fælles fejring under åben himmel.
Traditioner og nutidig relevans
Mens den religiøse betydning af 2. pinsedag er mindre fremtrædende i den brede befolkning i dag, fungerer dagen stadig som en vigtig del af den danske helligdagskalender. Den giver mulighed for eftertanke og fællesskab og markerer samtidig afslutningen på påske- og pinsetiden i kirkeåret.
2. pinsedag i andre lande
Flere europæiske lande, såsom Tyskland, Norge og Holland, markerer også 2. pinsedag som en helligdag. I nogle lande bruges dagen til særlige kirkelige eller kulturelle arrangementer, mens den i andre primært er en fridag uden større religiøs markering.
2. pinsedag i andre år
2. pinsedag i andre lande
Vis mere