Sejrsdagen for slaget ved Nándorfehérvár
22. juli, tirsdag
Historisk baggrund
I midten af det 15. århundrede var det osmanniske rige under sultan Mehmed 2. i hastig fremmarch efter erobringen af Konstantinopel i 1453. Nándorfehérvár, en strategisk vigtig fæstning ved sammenløbet af floderne Donau og Sava, blev betragtet som porten til Centraleuropa. I sommeren 1456 belejrede en stor osmannisk hær fæstningen, men den blev forsvaret af en kombineret styrke af professionelle soldater og frivillige bønder, inspireret af den karismatiske franciskanermunk Giovanni da Capestrano og ledet af Hunyadi.
Slagets forløb
Efter flere ugers belejring og intense kampe lykkedes det de kristne styrker at bryde den osmanniske belejring og tvinge fjenden på flugt. Slaget blev ikke blot en militær sejr, men også et symbol på europæisk modstandskraft og samarbejde på tværs af nationer og sociale lag.
Fejringen af sejren
Som følge af sejren beordrede pave Callixtus 3., at kirkeklokker skulle ringe hver dag klokken 12 middag for at mindes sejren og opfordre til bøn for de kristne styrker. Denne tradition med middagsslagene i kirkeklokkerne lever videre i mange katolske lande den dag i dag, selvom den oprindelige betydning ofte er glemt.
Nutidig markering
I Ungarn blev den 22. juli officielt anerkendt som national mindedag i 2011 under navnet "Sejrsdagen for slaget ved Nándorfehérvár" (Nándorfehérvári diadal napja). Dagen bruges til at mindes den nationale heltemod og styrke den historiske bevidsthed om Ungarns rolle i Europas forsvar mod osmannisk ekspansion.
Betydning
Slaget ved Nándorfehérvár har fået en næsten mytisk status i ungarsk historie og kultur. Det symboliserer ikke blot en militær sejr, men også en moralsk og åndelig triumf, hvor tro, mod og fællesskab overvandt en overmægtig fjende. Dagen fungerer som en påmindelse om vigtigheden af national enhed og modstandskraft i mødet med ydre trusler.