Fest for Sankt Peter og Sankt Paulus
29. juni, søndag
Historisk baggrund
Sankt Peter anses for at være den første pave og var en af Jesu tolv disciple. Ifølge traditionen blev han korsfæstet med hovedet nedad i Rom under kejser Neros forfølgelser. Sankt Paulus, tidligere kendt som Saulus, var en farisæer og forfølger af de kristne, før han oplevede en dramatisk omvendelse og blev en af kristendommens mest indflydelsesrige missionærer. Han blev ifølge traditionen halshugget i Rom, også under Neros styre. Deres fælles martyrdød i Rom er grunden til, at de fejres sammen.
Liturgisk betydning
I den katolske kirke er festen en højtid (sollemnitet), hvilket er den højeste rang i den liturgiske kalender. Den fejres med særlige messer, læsninger og bønner, der fremhæver Peter og Paulus’ tro, mod og betydning for kirkens grundlæggelse. I den ortodokse kirke og nogle protestantiske traditioner markeres dagen også, dog med varierende vægt og ritualer.
Fejringer og traditioner
I Rom fejres dagen med stor højtidelighed, især i Peterskirken i Vatikanet, hvor paven ofte holder en særlig messe. Det er også tradition, at nye ærkebiskopper modtager deres pallium – et uldbånd, der symboliserer deres embede – fra paven denne dag. Mange steder i verden, især i katolske og ortodokse lande, afholdes processioner, gudstjenester og lokale fester.
Kulturel betydning
Dagen har også fået kulturel betydning i flere lande. I nogle regioner i Italien og Spanien er det en officiel helligdag, og der afholdes byfester, fyrværkeri og markeder. I Peru er Sankt Peter fiskernes skytshelgen, og dagen fejres med processioner til havs og velsignelse af både.
Symbolik
Peter og Paulus repræsenterer to forskellige aspekter af den kristne tro: Peter som klippen, kirkelederen og den trofaste discipel, og Paulus som den intellektuelle teolog og missionær til hedningerne. Sammen symboliserer de kirkens enhed og mangfoldighed i tjenesten for evangeliet.
Fest for Sankt Peter og Sankt Paulus i andre år
Fest for Sankt Peter og Sankt Paulus i andre lande
Vis mere