Statens dag
15 - 16. februar, lørdag – søndag
Historisk baggrund
Den 15. februar 1804 begyndte det første serbiske oprør i byen Orašac, ledet af Karađorđe Petrović. Oprøret var en reaktion på osmannisk undertrykkelse og blev starten på en langvarig kamp for selvstændighed. På samme dato i 1835 blev Sretenje-forfatningen vedtaget i byen Kragujevac. Denne forfatning var en af de mest progressive i Europa på det tidspunkt og introducerede principper som magtens tredeling, borgerlige rettigheder og retsstatsprincipper.
Fejringen i dag
Statens dag fejres med officielle ceremonier, herunder kransenedlæggelser, taler fra landets ledere og kulturelle begivenheder. Den serbiske præsident og andre højtstående embedsmænd deltager ofte i ceremonierne i Orašac og Kragujevac. Skoler, offentlige institutioner og mange virksomheder holder lukket i anledning af højtiden.
Symbolik og betydning
Højtiden er en vigtig påmindelse om Serbiens nationale identitet og historiske kamp for frihed og selvbestemmelse. Den kombinerer både militær og politisk arv og understreger betydningen af både modstandskamp og institutionel udvikling i opbygningen af den serbiske stat.
Traditioner og kulturelle elementer
Selvom Statens dag primært er en officiel helligdag, fejres den også med koncerter, historiske reenactments og udstillinger, der fremhæver Serbiens historie og kultur. Mange serbere benytter lejligheden til at reflektere over landets fortid og fremtid, og medierne dækker begivenhederne bredt med dokumentarer og særlige programmer.
Statens dag er således ikke blot en fejring af fortiden, men også en anledning til at styrke den nationale samhørighed og fremme forståelsen af Serbiens historiske og demokratiske udvikling.
Statens dag i andre år
- 2021 15 - 16. februar, mandag – tirsdag
- 2022 15 - 16. februar, tirsdag – onsdag
- 2023 15 - 16. februar, onsdag – torsdag
- 2024 15 - 16. februar, torsdag – fredag
- 2026 15 - 16. februar, søndag – mandag