Kinesisk nytår

1. februar, lørdag

Kinesisk nytår
© ShutterStock
Kinesisk nytår, også kendt som Forårsfestivalen, er den vigtigste traditionelle højtid i Kina og fejres også bredt i mange andre asiatiske lande og blandt kinesiske samfund verden over. Højtiden markerer begyndelsen på det nye år i den traditionelle kinesiske månekalender og falder normalt mellem den 21. januar og 20. februar. Fejringen varer i op til 15 dage og kulminerer med Lanternefestivalen.

Historisk og kulturel betydning
Kinesisk nytår har rødder, der går tusinder af år tilbage, og er dybt forankret i kinesisk kultur og folklore. Ifølge legenden begyndte traditionen med at skræmme det mytiske uhyre Nian væk, som kom frem ved nytårstid for at angribe mennesker og dyr. For at beskytte sig brugte folk høje lyde, ild og farven rød – elementer, der stadig præger fejringen i dag.

Traditioner og skikke
Fejringen af kinesisk nytår er fyldt med ritualer og symbolik, der skal bringe held, lykke og velstand i det kommende år. Blandt de mest almindelige traditioner er:

* Rengøring af hjemmet før nytårsaften for at feje uheld væk og gøre plads til held.
* Ophængning af røde dekorationer, såsom kupletter og lanterner, for at tiltrække lykke.
* Nytårsmiddag med familien, ofte med retter som dumplings, fisk og ris, der symboliserer rigdom og overflod.
* Uddeling af røde kuverter (hongbao) med penge til børn og unge som et tegn på held.
* Fyrværkeri og fyrværkeribatterier for at skræmme onde ånder væk og fejre det nye år.
* Løvedans og dragedans, som opføres i gaderne for at bringe held og drive onde ånder bort.

Dyretegn og astrologi
Hvert kinesisk nytår er forbundet med et af de tolv dyr i den kinesiske dyrekreds, som roterer i en 12-årig cyklus. Dyrene er: rotte, okse, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, hane, hund og gris. Hvert dyr tillægges bestemte egenskaber, og det år, man er født i, siges at påvirke ens personlighed og skæbne.

Fejringer uden for Kina
Kinesisk nytår fejres ikke kun i Kina, men også i lande som Vietnam, Korea, Malaysia og Singapore, samt i store kinesiske diasporaer i byer som San Francisco, London og Sydney. Festlighederne kan omfatte parader, markeder, kulturelle forestillinger og fællesspisning.

Afslutning med Lanternefestivalen
Højtiden afsluttes med Lanternefestivalen på den 15. dag i det nye år. Denne dag fejres med farverige lanterner, der bæres gennem gaderne eller sættes op i hjem og templer. Det er også traditionelt at spise søde risboller kaldet tangyuan, som symboliserer samhørighed og familieenhed.

Kinesisk nytår er en tid for fornyelse, refleksion og samvær med familie og venner, og det er en af verdens mest farverige og traditionsrige højtider.

Kinesisk nytår

Kinesisk nytår – dage tilbage: 81. Opret nedtælling til begivenhed

Kinesisk nytår i andre år

Kinesisk nytår i andre lande

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores politik for brug af cookies.