Bods- og bededag
19. november, onsdag
Saxony
Historisk baggrund
Bods- og bededag blev indført under enevælden som led i bestræbelserne på at styrke den lutherske tro og moralsk disciplin i befolkningen. Dagen blev fastlagt til fjerde fredag efter påske og har siden været en del af den danske helligdagskalender. I modsætning til mange andre helligdage har Bods- og bededag ikke en direkte bibelsk begivenhed som baggrund, men er snarere en kirkeligt og statsligt initieret dag til refleksion og bøn.
Traditioner og skikke
Selvom dagen oprindeligt havde et alvorligt og religiøst præg, har den gennem tiden fået mere folkelige traditioner knyttet til sig. En af de mest kendte er spisningen af varme hveder aftenen før helligdagen. Dette skyldes, at bagerne ikke måtte arbejde på selve helligdagen, og derfor bagte de hvederne dagen før. Denne tradition lever stadig i bedste velgående og er for mange danskere blevet det mest synlige tegn på Bods- og bededag.
Religiøs betydning
I folkekirken blev dagen tidligere markeret med særlige gudstjenester, hvor præsterne prædikede om bod, bøn og forbedring af livsførelse. Det var en dag, hvor man blev opfordret til at tænke over sine handlinger og søge Guds tilgivelse. Selvom den religiøse betydning i dag er mindre fremtrædende for mange danskere, afholdes der stadig gudstjenester i flere kirker landet over.
Nutidig relevans
I nyere tid har Bods- og bededag været genstand for politisk debat, især i forbindelse med overvejelser om at afskaffe den som helligdag for at øge arbejdsudbuddet. Dette har ført til diskussioner om balancen mellem tradition, religion og samfundsøkonomi. Uanset den politiske udvikling har dagen stadig en særlig plads i danskernes bevidsthed – ikke mindst på grund af de varme hveder og den lange weekend, den ofte medfører.
Bods- og bededag i andre år
- 2022 16. november, onsdag
- 2023 23. november, torsdag
- 2024 20. november, onsdag
- 2026 18. november, onsdag