Valborgsaften
30. april, onsdag
Historisk baggrund
Valborgsaften har rødder i både hedenske og kristne traditioner. I førkristen tid blev der afholdt forårsfester for at fejre naturens genopvågning og for at skræmme onde ånder væk. Med kristendommens indtog blev disse skikke blandet med fejringen af helgenen Valborg, og højtiden fik dermed både religiøse og folkelige elementer.
Traditioner og skikke
I dag er Valborgsaften især kendt for følgende traditioner:
- Store bål tændes i det fri for at symbolisere lysets sejr over mørket og for at jage onde ånder væk.
- Kor og fællessang er en vigtig del af fejringen, især i Sverige, hvor man ofte synger forårssange som "Vintern rasat ut".
- Taler holdes af studenter eller lokale personligheder, ofte med fokus på forårets komme og samfundets udvikling.
- I universitetsbyer som Uppsala og Lund i Sverige fejres Valborgsaften med særligt stor entusiasme, hvor studerende deltager i optog, kapsejlads og festligheder.
Valborg i Danmark
I Danmark er Valborgsaften ikke så udbredt som i Sverige, men nogle steder – især i Nordsjælland og på Bornholm – holdes der stadig bål og mindre lokale arrangementer. Her er det dog Sankt Hans-aften den 23. juni, der traditionelt har haft større betydning som bålfest.
Moderne betydning
I dag er Valborgsaften en festlig anledning til at samles med venner og familie, nyde forårets komme og tage del i en kulturel tradition, der kombinerer gamle ritualer med moderne fællesskab. Selvom den religiøse betydning er aftaget, lever traditionen videre som en fejring af lys, varme og nyt liv.