Grundlovsdag
17. juli, torsdag
Historisk baggrund
Efter Koreas befrielse fra japansk kolonistyre i 1945 og den efterfølgende deling af halvøen, blev Republikken Korea (Sydkorea) officielt grundlagt den 15. august 1948. Forud for dette, den 17. juli samme år, blev den første sydkoreanske forfatning vedtaget af den konstituerende nationalforsamling. Datoen blev valgt med omhu, da den også falder sammen med dagen for grundlæggelsen af det gamle koreanske kongerige Joseon i 1392, hvilket giver dagen en ekstra historisk og symbolsk betydning.
Fejringer og traditioner
På Grundlovsdag afholdes der officielle ceremonier, hvor regeringsrepræsentanter og offentlige embedsmænd deltager i mindehøjtideligheder og taler, der hylder forfatningens betydning og demokratiske værdier. Den største ceremoni finder typisk sted i Seoul, hvor nationale symboler som flaget og nationalsangen spiller en central rolle.
Moderne betydning
Selvom Grundlovsdag tidligere var en officiel helligdag med fridag, blev den i 2008 fjernet fra listen over nationale fridage som led i en arbejdsmarkedsreform. Ikke desto mindre er dagen fortsat en vigtig lejlighed til at reflektere over Sydkoreas demokratiske udvikling og forfatningsmæssige rettigheder. Skoler og medier benytter ofte dagen til at undervise i forfatningens indhold og betydning, og mange sydkoreanere markerer dagen ved at hænge det nationale flag, <i>Taegeukgi</i>, uden for deres hjem.
Symbolik og national identitet
Grundlovsdag er en påmindelse om Sydkoreas kamp for selvstændighed, demokrati og retsstatsprincipper. Den understreger vigtigheden af borgernes rettigheder og pligter og fungerer som en årlig anledning til at styrke den nationale identitet og samhørighed.