Kristi legems- og blodsfest
19. juni, torsdag
Historisk baggrund
Højtiden blev indført i den katolske kirke i det 13. århundrede. Den blev officielt indstiftet af pave Urban IV i 1264 efter inspiration fra den hellige Juliana af Liège, som havde haft visioner om en fest til ære for nadveren. Højtiden blev hurtigt populær og spredte sig til hele den vestlige kirke.
Liturgiske elementer
Kristi legems- og blodsfest fejres med en særlig messe, hvor nadveren står i centrum. Mange steder afholdes der også processioner, hvor det indviede nadverbrød – hostien – bæres gennem gaderne i en monstrans (en udsmykket beholder), ledsaget af præster, ministranter og menigheden. Processionen symboliserer Kristi nærvær blandt sit folk og er en offentlig bekendelse af troen på eukaristien.
Betydning og symbolik
Højtiden understreger den katolske kirkes lære om, at Kristus er virkelig til stede i nadveren – ikke blot symbolsk, men i substans. Den er en fejring af fællesskabet mellem Kristus og de troende og en påmindelse om den gave, han gav ved den sidste nadver. Det er også en anledning til at udtrykke taknemmelighed og ærefrygt for sakramentet.
Fejring i Danmark
I Danmark, hvor den katolske kirke er i mindretal, fejres højtiden primært i katolske menigheder. Den er ikke en officiel helligdag i den danske kalender, men i katolske kirker markeres den med messe og ofte med en mindre procession, hvis det er muligt.
Traditioner og kulturelle udtryk
I mange katolske lande, især i Sydeuropa og Latinamerika, er Kristi legems- og blodsfest en stor offentlig begivenhed. Gaderne pyntes med blomster, og processionerne tiltrækker mange deltagere. I nogle områder lægges farverige tæpper af blomster og savsmuld ud på vejene, som processionen går hen over. Disse traditioner udtrykker glæde og ærbødighed over for Kristi nærvær i nadveren.
Kristi legems- og blodsfest i andre år
Kristi legems- og blodsfest i andre lande
Vis mere