Mariæ bebudelsesdag
7. april, mandag
Religiøs betydning
Dagen symboliserer begyndelsen på Guds frelsesplan gennem inkarnationen – at Gud bliver menneske i skikkelse af Jesus. For mange kristne er det en dag, hvor man reflekterer over Marias lydighed og tro, da hun accepterer Guds vilje med ordene: "Lad det ske mig efter dit ord."
Liturgisk fejring
I den kristne kirke, især i den katolske, ortodokse og anglikanske tradition, fejres Mariæ bebudelsesdag med særlige gudstjenester og messer. I den danske folkekirke markeres dagen også, dog ofte med mindre vægt end i de mere liturgisk orienterede kirker.
Traditioner og skikke
Selvom dagen ikke er en officiel helligdag i Danmark, har den haft betydning i folkelig tradition og kalender. I nogle lande, som Sverige og Norge, kaldes dagen også "Vårfrudagen" (Vor Frue-dagen), og her er det tradition at spise vafler – en skik der opstod på grund af en sproglig forveksling mellem "Vårfrudagen" og "vaffeldagen".
Dagens placering i kirkeåret
Mariæ bebudelsesdag falder altid den 25. marts, men hvis dagen falder i den stille uge eller påsketiden, kan den liturgiske fejring flyttes til en anden dag. Dens placering ni måneder før jul understreger dens rolle som begyndelsen på inkarnationen.
Symbolik
Typiske symboler for dagen inkluderer liljen, som står for Marias renhed, og englen Gabriel, som ofte afbildes i kunstværker, hvor han bringer budskabet til Maria. Disse motiver er gennem århundreder blevet gengivet i malerier, skulpturer og kirkekunst.
Mariæ bebudelsesdag er således en højtid, der både rummer teologisk dybde og kulturel tradition, og den minder troende om troens mysterium og Marias centrale rolle i kristendommens frelseshistorie.