Mindedag for det armenske folkedrab
24. april, torsdag
Historisk baggrund
Det armenske folkedrab fandt sted mellem 1915 og 1923 og blev udført af de unge tyrkere, der ledede det Osmanniske Rige. Armenere, der havde levet i regionen i århundreder, blev betragtet som en trussel mod rigets sammenhængskraft, især under krigens kaotiske forhold. Mange blev tvunget ud på dødsmarcher gennem ørkenerne i Syrien og Mesopotamien, hvor de døde af sult, sygdom eller blev dræbt undervejs.
Markering af mindedagen
Den 24. april samles mennesker i Armenien og rundt om i verden for at ære ofrene. I Armeniens hovedstad, Jerevan, går tusindvis af mennesker i procession til Tsitsernakaberd-mindesmærket, hvor de lægger blomster og holder en stille stund. Dagen er præget af sorg, refleksion og krav om international anerkendelse af folkedrabet.
International anerkendelse
Selvom mange lande og internationale organisationer har anerkendt begivenhederne som folkedrab, nægter Tyrkiet fortsat at bruge betegnelsen og hævder, at dødsfaldene var en del af borgerkrig og uroligheder snarere end en planlagt udryddelse. Dette har ført til diplomatiske spændinger, især mellem Tyrkiet og Armenien samt lande, der har anerkendt folkedrabet.
Betydning i dag
Mindedagen er ikke blot en lejlighed til at mindes fortidens tragedier, men også en påmindelse om nødvendigheden af at bekæmpe benægtelse og forhindre fremtidige folkedrab. For det armenske folk er den 24. april en dag med national sorg, men også med stolthed over overlevelse og kulturel modstandskraft.