Store bededag
16. maj, fredag
Historisk baggrund
Store bededag opstod i en tid, hvor der var mange mindre helligdage spredt ud over året. For at forenkle kalenderen og mindske antallet af fridage samlede man flere af disse til én stor bededag. Dagen blev hurtigt en fast del af den danske kirke- og kulturtradition og har siden været en officiel helligdag i Danmark.
Traditioner
Store bededag er forbundet med flere folkelige traditioner, hvoraf nogle stadig holdes i hævd:
* Aftenen før Store bededag går mange danskere en tur på byens volde eller i parker – en tradition, der stammer fra 1700-tallets København.
* Det er almindeligt at spise varme hveder – en særlig type hvedeboller – aftenen før helligdagen. Dette skyldes, at bagerne tidligere ikke måtte arbejde på selve helligdagen, og derfor bagte brød dagen før.
* Mange kirker holder særlige gudstjenester, hvor der bedes for nationen, folket og verdens fred.
Religiøs betydning
Selvom Store bededag i dag ofte opfattes som en kulturel fridag, har den stadig en religiøs betydning. Dagen er en opfordring til refleksion, bøn og åndelig fordybelse. I folkekirken læses der ofte tekster om bøn og omvendelse, og prædikenerne fokuserer på menneskets forhold til Gud.
Store bededag i moderne tid
I nyere tid har Store bededag været genstand for debat, især i forbindelse med politiske forslag om at afskaffe helligdagen for at øge arbejdsudbuddet. Dette har ført til diskussioner om balancen mellem tradition, religion og samfundsøkonomi. På trods af dette er dagen fortsat en vigtig del af den danske kulturarv og fejres stadig af mange danskere – både som en religiøs højtid og som en kærkommen fridag.