Fastelavn

2. marts, søndag

Fastelavn
© ShutterStock
Fastelavn er en traditionel nordisk højtid, der fejres primært i Danmark, Norge og Island, og som markerer optakten til fasten før påske. Højtiden har rødder i både katolske og førkristne skikke og fejres i dag hovedsageligt som en børnefest med udklædning, lege og søde sager.

Historisk baggrund
Fastelavn stammer fra det tyske ord "Fastelabend", som betyder "aftenen før fasten". I middelalderen var det en tid med fest og overflod, hvor man spiste godt og morede sig, inden den 40 dage lange fasteperiode begyndte. Selvom fasten ikke længere overholdes i samme grad i Danmark, er mange af traditionerne omkring Fastelavn bevaret.

Moderne traditioner
I dag forbindes Fastelavn især med følgende elementer:

* Børn klæder sig ud i kostumer og går fra dør til dør og synger "Fastelavn er mit navn", ofte i håb om at få slik eller penge.
* "Slå katten af tønden" er en central leg, hvor børn (og nogle steder også voksne) slår på en ophængt tønde, indtil den går i stykker. Tidligere indeholdt tønden en levende kat som symbol på ondskab, men i dag er den fyldt med slik og papirpynt.
* Den person, der slår bunden ud af tønden, kåres som "kattekonge", og den der slår det sidste bræt ned, bliver "kattedronning".
* Fastelavnsboller – søde boller fyldt med flødeskum, creme eller marmelade – er en uundværlig del af højtiden og nydes i stor stil i ugerne op til Fastelavn.

Fastelavn i kirkelig sammenhæng
Selvom Fastelavn har mistet meget af sin religiøse betydning i dag, var den oprindeligt tæt knyttet til den kristne kalender. Den falder syv uger før påskedag og markerer starten på fastetiden, som begynder med askeonsdag. I den katolske tradition var det en tid til bod og forberedelse til påsken, men i Danmark, hvor den lutherske tro dominerer, har den religiøse dimension fået mindre vægt.

Fastelavn i dag
Fastelavn fejres i dag især i børnehaver, skoler og private hjem. Det er en festlig anledning til at klæde sig ud, spise søde sager og deltage i sjove lege. Mange byer og foreninger arrangerer fastelavnsfester med tøndeslagning og præmier for bedste udklædning. Højtiden er blevet en vigtig del af den danske kulturarv og markerer en kærkommen lejlighed til at fejre fællesskab og fantasi midt i vinterens mørke.
Fastelavn – dage tilbage: 132. Opret nedtælling til begivenhed

Fastelavn i andre år

Fastelavn i andre lande

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores politik for brug af cookies.