Helligtrekongersdag
5. januar, søndag
Historisk og religiøs betydning
Helligtrekongersdag har rødder i oldkirken og blev fejret allerede i det 3. århundrede. I den vestlige kristne tradition forbindes dagen primært med de vise mænds besøg, mens den i den østlige ortodokse kirke også markerer Jesu dåb i Jordanfloden. Højtiden understreger, at Jesus ikke kun er kommet til jøderne, men til hele verden – repræsenteret ved de vise mænd, som kom fra fjerne egne.
Traditioner og skikke
I Danmark og mange andre lande er Helligtrekongersdag ikke længere en officiel helligdag, men den har tidligere haft stor betydning. Nogle steder markerer man stadig dagen med særlige gudstjenester, og i visse kirker tændes Helligtrekongerslys – en lysestage med tre arme, som symboliserer de tre konger. I gamle dage sluttede julen officielt denne dag, og man fjernede julepynten.
I andre lande, som Spanien og dele af Latinamerika, er Helligtrekongersdag en stor festdag, hvor børn får gaver, og der afholdes optog med de tre konger. I Frankrig og Belgien spiser man en særlig kage kaldet "galette des rois", hvori der gemmer sig en lille figur – den, der finder figuren, bliver "konge" for en dag.
Symbolik og betydning i dag
Selvom Helligtrekongersdag ikke længere har samme udbredelse i Danmark, rummer den stadig en dyb symbolik. Den minder om, at julens budskab rækker ud over nationale og kulturelle grænser, og at Kristus er en gave til hele menneskeheden. For mange markerer dagen også en overgang fra julefred til hverdagens rytme.