Uafhængighedsdag
3. juli, torsdag
Historisk baggrund
Den 3. juli 1944 blev Minsk befriet som en del af den sovjetiske Operation Bagration, en stor offensiv mod de tyske styrker på Østfronten. Befrielsen af Minsk blev et symbol på sejren over fascismen og begyndelsen på genopbygningen af landet. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev Belarus en selvstændig stat, og uafhængighedsdagen blev oprindeligt fejret den 27. juli. Men i 1996 blev datoen ændret for at knytte landets identitet tættere til sejren i Anden Verdenskrig, som stadig spiller en central rolle i den nationale fortælling.
Fejringer og traditioner
Uafhængighedsdagen fejres med stor stolthed og patriotisme over hele landet. De vigtigste begivenheder finder sted i Minsk og inkluderer:
* Militærparade med deltagelse af hæren, luftvåbnet og andre sikkerhedsstyrker
* Officielle taler fra præsidenten og andre højtstående embedsmænd
* Lægning af blomster ved mindesmærker for faldne soldater
* Koncerter, folkefester og kulturelle arrangementer
* Fyrværkeri om aftenen som afslutning på festlighederne
Politisk betydning
Uafhængighedsdagen har også en stærk politisk dimension i Belarus. Regeringen bruger dagen til at fremhæve landets suverænitet, stabilitet og nationale enhed. Kritikere mener dog, at højtiden også bruges til at styrke regimets legitimitet og fremme en bestemt historisk fortælling, hvor forbindelsen til Sovjetunionens sejr i Anden Verdenskrig vægtes højere end den faktiske uafhængighed fra Sovjetunionen.
Symbolik og identitet
For mange belarusere er Uafhængighedsdagen en anledning til at udtrykke national stolthed og ære de ofre, som tidligere generationer har bragt. Samtidig er det også en dag, hvor spørgsmål om national identitet, historie og fremtid diskuteres, især blandt dem, der ønsker en stærkere afstandtagen fra den sovjetiske arv.
Uafhængighedsdagen i Belarus er således både en fejring af frihed og en refleksion over landets komplekse historie og politiske virkelighed.