Arbejdets taksigelsesdag
23. november, søndag
Historisk baggrund
Arbejdets taksigelsesdag har sine rødder i en gammel japansk høstfest kaldet Niiname-sai, hvor kejseren traditionelt takkede guderne for årets høst. Efter Anden Verdenskrig, under den amerikanske besættelse, blev helligdagen reformeret i 1948 som en del af den nye forfatning, der understregede menneskerettigheder og arbejdstageres rettigheder. Den religiøse betydning blev nedtonet, og fokus blev flyttet til at fejre arbejdets værdi i et moderne, demokratisk samfund.
Moderne fejring
I dag fejres dagen uden store ceremonier, men med forskellige lokale arrangementer og aktiviteter, især i skoler og offentlige institutioner. Mange børn laver kort og små gaver til deres forældre eller lokale arbejdere som en gestus af taknemmelighed. Nogle virksomheder benytter lejligheden til at anerkende deres medarbejderes indsats, og der afholdes ofte foredrag og udstillinger om arbejdsforhold og arbejdsmiljø.
Kulturel betydning
Arbejdets taksigelsesdag afspejler Japans værdsættelse af hårdt arbejde og kollektive bidrag til samfundet. Det er også en dag, hvor man sætter fokus på arbejdsrelaterede emner som ligestilling, arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og fritid. Helligdagen fungerer som en påmindelse om, at alle former for arbejde – uanset status eller branche – er vigtige for samfundets funktion og udvikling.
Officiel status
Som en af Japans nationale helligdage betyder Arbejdets taksigelsesdag, at offentlige kontorer, skoler og mange virksomheder holder lukket. Det giver folk mulighed for at tilbringe tid med familien eller deltage i lokale begivenheder. Dagen er også en del af den japanske kalender over helligdage, som er nøje planlagt for at give befolkningen regelmæssige pauser i løbet af året.
Arbejdets taksigelsesdag i andre år
- 2021 23. november, tirsdag
- 2022 23. november, onsdag
- 2023 23. november, torsdag
- 2024 23. november, lørdag
- 2026 23. november, mandag