Efterårsjævndøgnets dag
23. september, tirsdag
Historisk og kulturel betydning
Efterårsjævndøgnets dag har rødder i både buddhistiske traditioner og kejserlige skikke. Oprindeligt var dagen en religiøs ceremoni kaldet Higan (彼岸), som betyder “den anden bred” – en metafor for oplysning i buddhismen. I denne periode, der varer i syv dage (tre dage før og tre dage efter jævndøgnet), besøger mange japanere deres familiers gravsteder, renser gravene og tilbyder blomster, røgelse og mad til de afdøde.
Moderne fejring
I dag er Shūbun no Hi en officiel helligdag i Japan og en del af landets nationale kalender. Det er en dag, hvor mange har fri fra arbejde og skole, og den bruges ofte til at tilbringe tid med familien, nyde naturen og deltage i stille refleksion. Det er også almindeligt at spise traditionelle retter som <i>botamochi</i> (klæbrig ris dækket med sød bønnepasta), som forbindes med både forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn.
Symbolik og naturens rolle
Efterårsjævndøgnet symboliserer balance og harmoni, og det er en tid, hvor mange japanere søger at bringe ro og orden i deres liv. Naturens skønhed i efteråret – med farveskiftende blade og køligere temperaturer – opfordrer til kontemplation og taknemmelighed. Dagen er også en påmindelse om at leve i overensstemmelse med naturens rytme, hvilket er en vigtig del af japansk kultur og filosofi.
Betydning i det moderne samfund
Selvom den religiøse betydning måske ikke er lige så fremtrædende for alle i dag, er <i>Shūbun no Hi</i> stadig en vigtig dag for mange japanere. Den giver mulighed for at bremse op i en travl hverdag, mindes dem, der er gået bort, og værdsætte de små øjeblikke i livet. Det er en dag, hvor fortid og nutid mødes, og hvor respekt for både naturen og forfædrene står i centrum.
Efterårsjævndøgnets dag i andre år
- 2023 23. september, lørdag
- 2024 22. september, søndag
- 2026 23. september, onsdag