Bulgariens befrielsesdag fra det osmanniske herredømme
3. marts, mandag
Historisk baggrund
Efter århundreders osmannisk styre begyndte bulgarerne i løbet af 1800-tallet at organisere sig i en national opvågningsbevægelse, der søgte kulturel og politisk selvstændighed. Den russisk-tyrkiske krig blev udløst af det osmanniske riges undertrykkelse af oprør i Balkanregionen, herunder det bulgarske apriloprør i 1876, som blev brutalt slået ned. Rusland, som så sig selv som beskytter af de ortodokse kristne på Balkan, gik i krig mod Osmannerriget i 1877.
San Stefano-traktaten
Den 3. marts 1878 blev traktaten underskrevet i San Stefano (nuværende Yeşilköy i Tyrkiet). Den foreslog oprettelsen af et stort, selvstændigt Bulgarien, der strakte sig fra Donau i nord til Ægæerhavet i syd. Selvom traktaten senere blev revideret ved Berlin-kongressen samme år, og Bulgarien blev opdelt i flere administrative enheder under forskellig grad af osmannisk kontrol, regnes 3. marts stadig som dagen, hvor Bulgariens frihed blev genoprettet.
Fejringen i dag
Bulgariens befrielsesdag er en national helligdag og fejres med ceremonier, parader og mindearrangementer over hele landet. En af de mest symbolske begivenheder finder sted ved Shipka-passet i Balkanbjergene, hvor nogle af de mest afgørende slag i krigen fandt sted. Her samles tusindvis af mennesker for at ære de faldne soldater – både bulgarere og russere – der kæmpede for Bulgariens frihed.
Betydning for bulgarsk identitet
Befrielsesdagen har stor symbolsk betydning for bulgarerne og er tæt forbundet med national stolthed og historisk bevidsthed. Den markerer ikke blot en politisk sejr, men også genoplivelsen af bulgarsk kultur, sprog og selvbestemmelse efter århundreders undertrykkelse. Dagen bruges også til at reflektere over nationens historie og de ofre, der blev bragt for friheden.