Marts jævndøgn
20. marts, torsdag
Kulturel og spirituel betydning
Marts jævndøgn har været fejret i tusinder af år i mange kulturer verden over. Det symboliserer balance, fornyelse og genfødsel, da det markerer overgangen fra vinterens mørke til forårets lys og vækst. Mange gamle civilisationer, herunder egypterne, mayaerne og perserne, tillagde jævndøgnet stor betydning og byggede templer og monumenter, der var orienteret efter Solens bevægelse på denne dag.
Traditioner og fejringer
Flere højtider og festivaler falder sammen med marts jævndøgn:
* Nowruz – Det persiske nytår, der fejres i Iran og flere andre lande i Centralasien. Det er en fest for fornyelse og naturens genopvågning og inkluderer ritualer, mad og samvær med familie.
* Ostara – En hedensk og wicca-højtid, der fejrer forårets komme og frugtbarhed. Navnet stammer fra den germanske gudinde Eostre, og mange af symbolerne – såsom æg og harer – er senere blevet en del af påsketraditionen.
* Higan – En japansk buddhistisk højtid, der fejres både ved forårs- og efterårsjævndøgn. Det er en tid til at mindes forfædre og besøge gravsteder.
Moderne betydning
I dag bruges marts jævndøgn ofte som en påmindelse om balancen i naturen og menneskets forbindelse til årstidernes cyklus. Mange mennesker markerer dagen med meditation, naturvandringer eller ved at plante frø som et symbol på ny begyndelse. Det er også en populær dag for miljøbevidste arrangementer og refleksion over bæredygtighed og harmoni med naturen.
Marts jævndøgn fortsætter med at være en vigtig overgangsperiode, både astronomisk og symbolsk, og fejres på tværs af kulturer som en tid for håb, vækst og fornyelse.