Filippinernes uafhængighedsdag
12. juni, torsdag
Historisk baggrund
Den 12. juni 1898 proklamerede general Emilio Aguinaldo Filippinernes uafhængighed i byen Kawit, Cavite. Dette skete efter mere end 300 års spansk kolonistyre. Selvom uafhængigheden ikke blev internationalt anerkendt på det tidspunkt – især ikke af USA, som kort efter overtog kontrollen over Filippinerne – blev dagen senere anerkendt som et symbol på nationens frihedstrang. Først i 1962 blev 12. juni officielt udpeget som national uafhængighedsdag, i stedet for den tidligere fejrede 4. juli, som markerede uafhængigheden fra USA i 1946.
Fejringer og traditioner
Uafhængighedsdagen fejres med stor stolthed og patriotisme over hele landet. Festlighederne inkluderer:
- Flaghejsningsceremonier ved regeringsbygninger og offentlige pladser
- Militærparader og opvisninger, især i hovedstaden Manila
- Kulturelle forestillinger med traditionelle danse og musik
- Officielle taler fra præsidenten og andre ledere
- Fyrværkeri og folkelige festligheder i byer og landsbyer
Symbolik og betydning
Filippinernes flag spiller en central rolle i fejringen. Flaget blev første gang hejst under uafhængighedsproklamationen i 1898, og dets farver og symboler repræsenterer landets historie og værdier. Den sol med otte stråler symboliserer de første otte provinser, der gjorde oprør mod Spanien, mens de tre stjerner repræsenterer de tre hovedregioner: Luzon, Visayas og Mindanao.
Moderne betydning
I dag er Filippinernes uafhængighedsdag ikke kun en fejring af fortiden, men også en påmindelse om nationens fortsatte kamp for demokrati, suverænitet og social retfærdighed. Det er en dag, hvor filippinere over hele verden samles for at ære deres kulturarv og udtrykke stolthed over deres nationale identitet.