Grundlovsdag
5. juni, torsdag
Historisk betydning
Den 5. juni 1849 blev Danmarks første grundlov vedtaget, hvilket afsluttede det absolutte monarki og etablerede et konstitutionelt monarki. Dette dokument blev grundlaget for landets demokratiske udvikling. Samme dag i 1953 blev en ny version af grundloven vedtaget, som stadig gælder i dag.
Hovedtræk ved helligdagen
Grundlovsdag i Danmark ledsages ikke af store folkefester eller fyrværkeri, som det sker i andre lande. I stedet fejres dagen mere beskedent og højtideligt:
* Der afholdes politiske møder, taler og forsamlinger, især arrangeret af politiske partier.
* Mange danskere besøger parker og lytter til taler fra politikere og samfundsaktører.
* På denne dag diskuteres spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og borgerlige friheder.
* Nogle institutioner, butikker og virksomheder er lukkede eller har kortere åbningstid.
Forbindelse til kvinders rettigheder
Den 5. juni er også symbolsk forbundet med kvinders rettigheder i Danmark. I 1915 blev der på denne dag vedtaget en grundlovsændring, der gav kvinder stemmeret og mulighed for at deltage i valg, hvilket var et vigtigt skridt mod ligestilling.
Nutidig betydning
I dag opfattes Grundlovsdag som en dag til refleksion over demokrati, borgerrettigheder og statens rolle. Det er en tid, hvor danskerne kan værdsætte de værdier, deres samfund bygger på, og diskutere dets fremtid.
Interessant fakta
Selvom Grundlovsdag ikke er en officiel statslig helligdag med obligatorisk fri, betragtes den som en af de få "nationale dage" i Danmark, da landet ikke har en separat uafhængighedsdag.