Bastilledagen
14. juli, mandag
Historisk baggrund
Stormen på Bastillen fandt sted i en tid med stor politisk uro og økonomisk krise i Frankrig. Den 14. juli 1789 angreb en folkemængde fæstningen for at få fat i våben og ammunition, men også som en protest mod kongens magt og det eksisterende styre. Selvom der kun var få fanger i fængslet på tidspunktet, blev begivenheden hurtigt et stærkt symbol på folkets opstand og kampen for frihed, lighed og broderskab – idealer, der kom til at definere revolutionen.
Moderne fejring
I dag fejres Bastilledagen med en række officielle og folkelige begivenheder:
* Militærparade på Champs-Élysées i Paris, hvor præsidenten og højtstående embedsmænd deltager.
* Fyrværkeri, især det spektakulære show ved Eiffeltårnet om aftenen.
* Offentlige koncerter og dansefester, kendt som "bals des pompiers", ofte arrangeret af brandstationer.
* Flag og dekorationer i blå, hvid og rød – farverne i det franske flag – pryder gader og bygninger.
International betydning
Bastilledagen er ikke kun vigtig for Frankrig, men også anerkendt internationalt som et symbol på kampen for frihed og demokrati. Mange franske ambassader og konsulater rundt om i verden afholder receptioner og arrangementer for at markere dagen.
Kulturel betydning
Fejringen af Bastilledagen er en stærk manifestation af fransk national identitet og stolthed. Den minder franskmændene om deres revolutionære arv og de værdier, som republikken er bygget på. Samtidig er det en dag, hvor fællesskab og glæde er i centrum, og hvor både historie og nutid forenes i en festlig atmosfære.