Lammasdag
1. august, fredag
Historisk baggrund
Lammas har rødder i både kristne og førkristne traditioner. I den kristne kontekst blev dagen fejret med en særlig messe, hvor brød blev velsignet og delt blandt menigheden. I førkristen tid var det en del af de keltiske og germanske høsttraditioner, hvor man ærede jordens frugtbarhed og naturens cyklus. I den keltiske kalender falder Lammas tæt på den hedenske højtid Lughnasadh, som også markerer høstens begyndelse og er opkaldt efter den keltiske gud Lugh.
Traditioner og skikke
Lammasdag blev traditionelt fejret med:
- Bagt brød af årets første korn, ofte formet som figurer eller symboler.
- Høstmarkeder og lokale festivaler med musik, dans og konkurrencer.
- Ofre af korn eller brød i kirken eller på markerne som en tak til guderne eller Gud.
- Høstfester, hvor lokalsamfundet samledes for at fejre og dele årets første udbytte.
Moderne fejring
I dag er Lammas ikke længere en officiel helligdag i de fleste lande, men den bliver stadig markeret af nogle kristne grupper, især i Storbritannien, samt af moderne hedenske og wiccanske samfund. For mange er det en tid til refleksion over naturens cyklus, taknemmelighed for livets gaver og en mulighed for at forbinde sig med gamle traditioner.
Symbolik
Lammas symboliserer overgangen fra sommer til efterår og er en påmindelse om, at alt i livet har sin tid og sin rytme. Kornet, som er høstens centrale symbol, repræsenterer både liv og død – det må skæres ned for at give næring, men det bærer også frøet til nyt liv. Derfor er Lammas også en tid for at give slip på det gamle og forberede sig på det nye.