Dagen for vedtagelsen af den slovakiske nations memorandum
7. juni, lørdag
Memorandummet blev udarbejdet af slovakiske intellektuelle og politiske ledere, herunder prominente medlemmer af Matica slovenská, en kulturel institution grundlagt for at fremme slovakisk sprog og kultur. Dokumentet krævede blandt andet:
* Anerkendelse af slovakkerne som en særskilt nation inden for riget
* Retten til at bruge det slovakiske sprog i skoler, kirker og offentlige institutioner
* Oprettelsen af slovakiske gymnasier og kulturelle institutioner
* En administrativ enhed for slovakkerne med selvstyre
Historisk betydning
Memorandummet blev ikke officielt anerkendt af myndighederne i Østrig-Ungarn, men det markerede en vigtig milepæl i den slovakiske nationale bevægelse. Det samlede slovakkerne omkring en fælles national identitet og lagde grunden for senere politiske og kulturelle fremskridt. Dokumentet blev et symbol på modstand mod magtcentralisering og assimilation, især i forhold til den ungarske del af riget, som førte en aktiv magyarisering af ikke-ungarske folkeslag.
Fejringen i dag
I dag markeres dagen med ceremonier, foredrag, kulturelle arrangementer og udstillinger, især i byen Martin, hvor memorandummet blev vedtaget. Skoler og offentlige institutioner benytter lejligheden til at undervise i slovakisk historie og nationale værdier. Selvom det ikke er en officiel fridag, har dagen stor symbolsk betydning for slovakkernes nationale bevidsthed.
Memorandummets arv
Memorandummet fra 1861 er fortsat en hjørnesten i Slovakiets nationale historie. Det repræsenterer ønsket om selvbestemmelse, sproglig og kulturel bevarelse samt retten til at blive anerkendt som en selvstændig nation. Dagen for vedtagelsen af memorandummet fungerer derfor som en påmindelse om slovakkernes historiske kamp for identitet og rettigheder.