Kongelige Pahoty-ceremoni
9. maj, fredag
Historisk baggrund
Pahoty-ceremonien har rødder i før-buddhistiske frugtbarhedsritualer, men blev senere integreret i det kongelige hof og buddhistiske praksisser. Den blev traditionelt ledet af kongen eller en højtstående kongelig repræsentant, som i rollen som "plovmand" symbolsk pløjede en fure i jorden for at velsigne den kommende sæson. Dette ritual blev betragtet som en måde at sikre gudernes gunst og fremme en frugtbar høst.
Ritualets forløb
Ceremonien finder typisk sted i slutningen af den tørre sæson, ofte i april eller maj, og involverer en række symbolske handlinger:
* En hellig pløjning udføres af kongelige embedsmænd iført traditionelle dragter.
* To hellige okser trækker ploven over en forberedt jordlod foran et tempel eller palads.
* Efter pløjningen præsenteres okserne for forskellige skåle med mad og drikke – såsom ris, vand, vin, græs og bønner – og deres valg tolkes som varsler for den kommende sæson.
* Buddhistiske munke velsigner jorden og deltager i bønner for fred og velstand.
Kulturel betydning
Kongelige Pahoty-ceremonien er ikke blot et landbrugsritual, men også et udtryk for kongemagtens rolle som formidler mellem det guddommelige og folket. Den symboliserer kongens ansvar for at sikre rigets velstand og naturens balance. I moderne tid er ceremonien blevet bevaret som en kulturel arv og afholdes stadig i visse lande som en offentlig begivenhed med stor deltagelse og mediedækning.
Moderne udformning
I dag er ceremonien ofte en kombination af tradition og national identitet. Den afholdes med deltagelse af statsoverhoveder, religiøse ledere og offentligheden. Selvom den ikke længere har samme praktiske betydning for landbruget, fungerer den som en vigtig påmindelse om landets historiske rødder og afhængighed af naturens rytmer.